Farvergade 10, 5. sal
1463 København K
Danmark
Tlf 35 30 44 00
Fax 35 30 44 01
Tilbage til forsiden

Åbningsfest - søndag d. 31. marts

Kl. 14-15 i Lundergaardhallen, Bodøvej, Hjørring
Gratis adgang - ingen billetbestilling nødvendig

Aprilfestivalen skydes i gang med et brag af en åbningsfest, hvor det teatertossede værtspar Tina Vestergaard og Robin Haslund vil forsøge at styre slagets gang.

Tina og Robin har dybe rødder i Hjørrings traditionsrige teaterliv og skal blandt andet forsøge at holde styr på drillesyge abekatte og de Skøre Strømere, der går benhårdt efter salens forkælede børn og utilstrækkelige voksne og som uden tvivl kommer til at skabe mere uro end orden.

Derudover gæster klovnen Paolo Nani åbningsfesten med uddrag af sin forestilling, JEKYLL ON ICE. I sine bestræbelser på at opfinde verdens bedste is sker et uheld, ingredienserne blandes forkert, og ud af det blå dukker hans fandenivoldske modsætning Hyde frem fra det skjulte.

Borgmester Arne Boelt åbner ballet med en åbningstale, og han bliver godt hjulpet på vej af Lærke Vestergaard og Holger K. Hegelund, bedre kendt som Ronja og Birk fra Vrå Amatørteaters opsætning af Ronja Røverdatter.

Et stort fælleskor med 300 sangglade børn, unge og voksne synger bl.a. festivalsangen.

Og der uddeles 300 spande og 600 trommestikker til publikum, så de kan spille med i et stompshow sammen med MEGABEAT – et stomporkester med børn fra skolerne i Tornby, Hirtshals og Horne.

Der vil være bolsjer til slikmundene og festivaltatoveringer til de seje børn!

// TILBAGE TIL FORSIDEN //