Farvergade 10, 5. sal
1463 København K
Danmark
Tlf 35 30 44 00
Fax 35 30 44 01

Pressemeddelelser

Teatercentrum udsender jævnligt pressemeddelelser om Aprilfestival - teater for små & store. Læs uddrag af meddelelserne herunder eller læs dem i deres fulde længde via nedenstående links:

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 10. august 2017:
Skal du lave plakaten til Aprilfestival 2018?


I april 2018 er Syddjurs Kommune vært for den turnerende børne- og ungefestival - Aprilfestival. Til festivalen skal der udformes en plakat, som vil få stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Søndag d. 30. april 2017:
100 teatre indtog Sønderborg med gratis teater for alle


Den 47. udgave Aprilfestival – teater for små & store er nu slut. Den har fyldt hele Sønderborg Kommune ud med teater for børn og barnlige sjæle i en hel uge fra d. 23.-30. april under overskriften ’naboskab’. Der blev spillet teater på almindelige teaterscener, men også på steder hvor man normalt ikke forventer at møde teater – f.eks. på skoler og institutioner, på gaden, i storcentret og sågar i en nedlagt kornsilo. Mange tog sig for af retterne på det store tag-selv-bord af teater, og det hele var gratis.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 18. april 2017:
560 timers teater for dig og din nabo


I morgen onsdag d. 19. april kl. 10 åbner online-billetbestillingen til Aprilfestival – teater for små & store, der i år afvikles i Sønderborg Kommune i dagene 23.-30. april. Der er over 700 teateroplevelser på festivalen at vælge imellem, og forhåndsinteressen har allerede været stor. Derfor skal man være hurtig, hvis man vil sikre nogle af de i alt 25.000 gratis billetter, som stilles til rådighed for alle teaterinteresserede. Udover det lokale publikum forventer arrangørerne mange tilrejsende publikummer fra resten af landet. Fra udlandet kommer over 100 teaterfolk fra 25 lande og kigger med på det, som i mange år har været kendt som verdens største teaterfestival af sin art.

Læs hele pressemeddelelsen her
Event-kalender 2017 til pressen

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag d. 12. april 2017:
Sønderborg Produktionshøjskole hjælper Sønderborg Kommune med Aprilfestival


KUU Sønderborg har sat Aprilfestival på undervisningsskemaet og leverer frivillige hjælpere til eventen. Det hjælper teaterfestivalen og skaber relevant og praktisk undervisning. Det kræver mange hænder at gøre Aprilfestival til en succes. Teaterfestivalen, der 23. – 30. april 2017 fylder alle kroge af Sønderborg med professionelt børne- og ungdomsteater, er kommet på undervisningsskemaet på kultur-, turisme- & fritidslinjen på KUU Sønderborg (Den kombinerede Ungdomsuddannelse på Sønderborg Produktionshøjskole).

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 30. marts 2017:
Uddannelser samarbejder med kommunen om Aprilfestival


30 farvestrålende maskotter sørger for støj i gaden før og under Aprilfestival 2017. EUC Syd skræddersyr dragterne, som elever fra Efterskolen Epos, Als Performance Academy og Ungdomsskolens dramalinje optræder i. Aprilfestival vil om mindre end fire uger fylde Sønderborg Kommune med professionelt børne- og ungdomsteater. Som noget unikt vil der i år være optog og optrædener af "aprilmaskotter", der vil sikre endnu mere støj i gaden om festivalen, der foregår 23. - 30. april.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Fredag d. 24. marts 2017:
Internationale oplevelser på stor teaterfestival


Når Aprilfestival – teater for små & store starter om præcis en måned, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Sønderborg Kommune med hundredevis af gratis teateroplevelser for hele familien. Men Aprilfestivalen har også et internationalt fokus i to spor: Over 100 internationale gæster fra 25 forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke, og tre håndplukkede internationale gæstespil skal vise de danske teaterfolk og publikummer, hvad scenekunst for børn og unge også kan være.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 28. februar 2017:
Aprilfestival søger frivillige hjælpere


For at Aprilfestivals 700 gratis teaterforestillinger kan glide som smurt 23. - 30. april, er der brug for hjælp til alt fra at flytte stole over at brygge kaffe til at hjælpe skuespillerne før og efter forestillingerne.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Fredag d. 17. februar 2017:
Biblioteket udstiller alle plakatforslag

Sønderborgske Stine Westergaards vinderplakat til Aprilfestival 2017 kan allerede nu så småt ses rundt omkring i Sønderborg Kommune. I efteråret vandt hun konkurrencen, som favnede over i alt 83 forskellige plakater.
Hidtil har kun plakatjuryen set plakaterne. Det ændrer sig nu, da Biblioteket Sønderborg frem til 30. april viser samtlige 83 plakater i konkurrencen.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag d. 15. februar 2017:
Aprilfestival 2017: Scenekunst i grænselandet


Aprilfestival – teater for små & store, der om præcis 60 dage starter i Sønderborg Kommune, afvikles i år under overskriften ’naboskab’. En nabo er en mulig ven, der er lige inden for rækkevidde, uanset om naboen netop er kommet eller har været der altid. I en verden præget af migrationsstrømme, polarisering og politisk uro har vi brug for nye og gamle venner. Venner, vi kan samles om og samles med.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 15. november 2016:
Teaterfestival: Hjælp os med at indsamle gamle skabe


Har du et træskab stående i garagen, på loftet eller i kælderen? Og skal du ikke længere bruge det selv? Så er der nemlig andre, der kan bruge det. Skabene skal i så fald indgå i arbejdet med at synliggøre en festival i Sønderborg Kommune. I dagene 23.-30. april 2017 er Sønderborg vært for verdens største turnerende festival med teater for børn & unge.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 15. september 2016:
Sønderborg-Stine fra New York vinder plakatkonkurrence

New York-designeren Stine Westergaard fra Sønderborg har vundet konkurrencen og de 10.000 kroner om at tegne plakaten til Aprilfestival 2017, der foregår i Sønderborg 23. – 30. april.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Mandag d. 18. april 2016:
Stor teaterfestival kulminerede i amokløb i weekenden


Den 46. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i dagene 10.-17. april afviklet på Frederiksberg. Værtskommunen og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Festivalens online-billetbestilling blev flittigt brugt både før og under festivalen, og der blev i nogle perioder bestilt én billet i sekundet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 5. april 2016:
Teater for alle: Billetter til festival rives væk


Søndag den 10. april åbner verdens største turnerende teaterfestival på Frederiksberg. 130 teatre præsenterer til sammen næsten 200 forskellige forestillinger for børn i alle aldre og deres voksne. De over 25.000 billetter til hele arrangementet koster ikke noget, og 18.000 er allerede booket via festivalens online-bestilling. Arrangørerne kan dermed notere sig en overvældende forhåndsinteresse for festivalen, hvor der stadig er billetter at få, selv om nogle forestillinger er udsolgt.

Læs hele pressemeddelelsen her
Se event-kalender her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 29. marts 2016:
Familiebegivenhed - hent dine teaterbilletter på nettet


Fra 4. april kan du bestille billetter til verdens største teaterfestival for børn og unge, Aprilfestivalen, der løber af stablen på Frederiksberg fra 10. til 17. april. Billetterne koster ikke noget. Søndag den 10. april åbner verdens største teaterfestival med scenekunst for børn og unge på Frederiksberg. Det betyder en uge med et væld oplevelser for børn, unge og deres familier. Det omfattende program med næsten 200 forskellige forestillinger bliver husstandsomdelt 31. marts, og det kan ses allerede nu på aprilfestival.dk. Fra 4. april kan alle interesserede bestille op til seks billetter pr. forestilling...

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 17. marts 2016:
Massiv international interesse for teaterfestival på Frederiksberg


140 teaterfolk fra 30 forskellige lande har meldt deres ankomst til Aprilfestivalen, som løber af stablen fra 10. til 17. april på Frederiksberg. Der er besøg fra både nær og fjern, når verdens største teaterfestival for børn og unge rammer Frederiksberg til april. De mange internationale gæster er en varieret forsamling af teaterfolk, skuespillere, instruktører, festivalproducenter og talentspejdere.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Mandag d. 29. februar 2016:
Teaterfestival søger frivillige


Vil du opleve verdens største teaterfestival for børn og unge på tætteste hold - og være en del af det spændende arbejde? Så meld dig som frivillig til Aprilfestivalen. Hør mere på informationsmøde den 9. marts. Fra 10. til 17. april er Frederiksberg vært for verdens største børne- og ungdomsteaterfestival, Aprilfestival, hvor 130 teatre med 200 forskellige forestillinger forventes at deltage. Der vil være teater overalt på Frederiksberg og for at få festivalen til at køre, kræver det en masse frivillige hjælpere til at løfte opgaven sammen med de professionelle teaterfolk.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Fredag d. 5. februar 2016:
130 teatre indtager Frederiksberg i april


Der bliver masser af store oplevelser, når verdens største teaterfestival for børn og unge, Aprilfestivalen, rammer Frederiksberg til april. Festivalen byder på hele 800 forestillinger med fri entré. Fra 10. til 17. april samles professionelle børne- og ungdomsteatre fra hele landet på Frederiksberg for at deltage i Aprilfestivalen. Festivalen viser styrken, bredden og kvaliteten i professionel dansk scenekunst for børn og unge, og den giver mulighed for mange oplevelser for Frederiksbergborgere i alle aldre – og byens gæster.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Søndag d. 26. april 2015:
Fjordlandet blev oversvømmet... med scenekunst


Den 45. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i dagene 19.-26. april afviklet i Fjordlandet – i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Værtskommunerne og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Et stort koreansk dukkespil fyldte godt i byrummet i løbet af ugen og gjorde sit til at synliggøre festivalen både lokalt og i pressen. Festivalens online billetbestillingssystem blev flittigt brugt både før og under festivalen, og alt forløb planmæssigt på de i alt 85 skoler og institutioner, der havde tilmeldt sig arrangementet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 16. april 2015:
112 gæster fra 124 lande skal se dansk scenekunst


Søndag d. 19. april åbner verdens største turnerende festival i Frederikssund og Halsnæs kommuner. 130 teatre præsenterer til sammen over 800 teateroplevelser. Alle 25.000 billetter er gratis, og næsten 15.000 er allerede blevet booket via festivalens online-bestilling. Arrangørerne kan dermed notere sig en overvældende forhåndsinteresse for festivalen lokalt, men arrangementet tiltrækker sig også interesse fra udlandet. Således har over 100 teaterfolk fra 24 lande valgt at komme til Aprilfestivalen for at opleve dansk scenekunst for børn og unge.

Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 9. april 2015:
25.00 gratis billetter til 800 teateroplevelser i uge 17


Fra den 19. – 26. april indtager 130 teatre Frederikssund og Halsnæs kommuner med 800 teateroplevelser for publikummer i alle aldre. Men allerede fra mandag d. 13. april er det muligt at bestille én eller flere af de i alt 25.000 gratis billetter, som festivalen kaster i grams til alle teaterinteresserede. Og der er noget for alle – uanset smag og temperament – på festivalen. Problemet er nok mest at skulle vælge mellem alle de gratis tilbud, der vises i teatersale, på gaden, i klasseværelser, i gymnastiksale og idrætshaller. Festivalen kommer til at fylde godt op i de to værtskommuner.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag d. 18. marts 2015:
Kom til Frederikssund og leg med 4000 flyttekasser i april


Det australske teater POLYGLOT er et af de internationale indslag på årets Aprilfestival, som kommer til Frederikssund og Halsnæs kommuner i dagene 19.-26. april. POLYGLOT-teatret opbygger sammen med publikum en hel verden af tusindvis af papkasser i løbet af tre dage. Arrangørerne har ledt og svedt de sidste uger med at skaffe SÅ mange flyttekasser med en samlet vægt på 6 tons til blot én forestilling. Men det skal nok lykkes, så POLYGLOTs ”We Built This City” kan blive en god oplevelse for alle. Og alle kan være med – både børn, unge og deres voksne – for Aprilfestival er tilrettelagt som en familiebegivenhed, og det samlede program for hele arrangementet husstandsomdeles i de to kommuner i næste uge. Det er et stort program, for festivalen er faktisk verdens største af sin art.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag den 17. februar 2015
129 teatre indtager Fjordlandet en hel uge i april


Når Aprilfestival – teater for små & store om præcis 60 dage starter i Frederikssund og Halsnæs kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunen. 129 professionelle teatre deltager, og festivalen er dermed en af de største af sin slags i hele verden. Det er en udfordrende opgave at skaffe plads til festivalens mange aktiviteter på f.eks. skoler, institutioner og forsamlingshuse, men arrangørerne er optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag d. 1. oktober 2014
APRILFESTIVAL søsættes med papirskibe - plakatdesign på plads til stor teaterfestival for børn og unge i Frederikssund og Halsnæs


Farverige papirskibe sejler ned af fjorden med nysgerrige teaterinteresserede passagerer ombord, - alle er de på vej til festival i Frederikssund og Halsnæs i 2015. Det er motivet på vinderplakaten til Aprilfestival – teater for små & store, hvor over 100 professionelle teatre indtager kommunerne og spiller over 150 forskellige forestillinger for børn i alle aldersgrupper og deres voksne.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Søndag d. 6. april 2014
Godt humør, 300 frivillige og 1.016 meter Gaffa-tape var med til at holde sammen på en velbesøgt teaterfestival


Den 44. udgave af Aprilfestival – teater for små & store blev i år afviklet i Holstebro Kommune. Både kommunen, de lokalt baserede egnsteatre med Odin Teatret i spidsen og Teatercentrum samarbejdede om at styre denne store kulturbegivenhed sikkert i havn. Festivalen flød endda lidt over sine bredder, hvilket betød, at teaterinteresserede i Skive og Lemvig kommuner også fik teater at se som en del af det officielle program. Festivalens nye online billetbestillingssystem blev flittigt brugt både før og under festivalen, og alt forløb planmæssigt på de i alt 99 skoler og institutioner, der havde tilmeldt sig arrangementet. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde festivalen en stor succes.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 27. marts 2014
Holstebro: Enorm forhåndsinteresse for teaterfestival


Aprilfestival – teater for små & store åbner om tre dage i Holstebro. Teatercentrum og alle de entusiastiske kræfter på lokalt plan – bl.a. næsten 300 frivillige – er klar til at få arrangementet sikkert i mål. Over 25.000 gratis billetter skal uddeles, og teaterinteresserede fra hele landet har siden d. 24. marts kunnet bestille dem online via festivalens hjemmeside. Foreløbig er over 13.000 billetter allerede blevet booket. Arrangørerne kan dermed konstatere, at forhåndsinteressen for festivalen, der åbner officielt på søndag d. 30. marts, er stor.

Læs hele pressemeddelelsen her
Se Event-kalender her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 13. marts 2014
Tim Burton-universer, ensomhedsdans & anti-nazi-teater


Belgisk musikteater med sange baseret på filmmanden Tim Burtons digte, danseteater om ensomhedsfølelse fra Norge og tysk/hollandsk/østrigsk anti-nazi-teater. Det er de internationale indslag på Aprilfestival – teater for små & store, som Holstebro Kommune er vært for i dagene 30. marts – 6. april. Udover de internationale gæstespil kan publikum glæde sig til næsten 200 forskellige danske forestillinger fremført af 128 teatre. Dette store udbud af scenekunst for børn og unge gør festivalen til verdens største af sin slags. Fuldt program husstandsomdeles i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner i næste uge.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Fredag den 21. februar 2014
Teaterfolk fra bl.a. Japan, Nepal, Kina og Burkina Faso har meldt deres ankomst til Holstebro


Aprilfestival – teater for små & store har gennem mange år været det sted, hvor ikke bare danske teaterfolk men også fagfolk fra det internationale teatermiljø samles om deres interesse. Op imod 80 personer fra over 25 lande forventes således at deltage i festivalen i dagene 30. marts - 6. april. Her kan de opleve et sandt festfyrværkeri af over 190 forestillinger – fremført af hele 126 teatre – og de kan også være med til at fejre Odin Teatret, der i år har eksisteret i 50 år.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag d. 29. januar 2014
Over 120 teatre indtager Holstebro 30. marts til 6. april


Når Aprilfestival – teater for små & store om præcis 59 dage starter i Holstebro Kommune er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunen. Over 120 professionelle teatre ventes at deltage, og festivalen er dermed en af de største af sin slags i hele verden. Det er en udfordrende opgave at skaffe plads til festivalens mange aktiviteter, men arrangørerne er dog optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Søndag den 21. april 2013
Vellykket og velbesøgt teaterfestival i lockout-land

Den 43. udgave af Teatercentrums festival blev i år afviklet i Morsø, Skive og Thisted kommuner. Og selvom den igangværende konflikt på lærerområdet på forhånd havde givet anledning til en del lockout-nervøsitet hos arrangørerne, forløb hele festivalen planmæssigt rundt omkring på de i alt 124 skoler og institutioner, som havde tilmeldt sig arrangementet. Således kom festivalen i virkeligheden til at fungere som en meningsfuld adspredelse for de lockoutramte unge og børn samt deres børnepassere, der helt frit – og uden hensyntagen til almindelige skolemødetider – kunne nyde det store udbud af gratis kvalitetsteater.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Onsdag den 10. april 2013
Festival på trods - alt gennemføres som planlagt


Om fire dage åbner teaterfesten i Morsø, Skive og Thisted kommuner. Planen er fra arrangørernes side at gennemføre arrangementet fuldstændig som planlagt. Dette sker uanset, om det måske kommer til at foregå i den slagskygge, som konflikten på lærerområdet kaster hen over hele landet for tiden. Teatercentrum og alle de entusiastiske kræfter på lokalt plan – bl.a. over 200 frivillige – er klar til at få arrangementet i mål. 25.000 gratis billetter er blevet trykt, og alle teaterinteresserede har siden d. 8. april kunnet bestille dem online via festivalens hjemmeside. Forhåndsinteressen er som altid stor, hvilket kun kan bringe smilene frem hos arrangørerne, der glæder sig til at åbne festivalen på søndag d. 14. april.

Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag den 21. marts 2013
Klar, parat - den 43. udgave af festivalen åbner snart...


Så er banen atter kridtet op. Forestillingerne har fundet deres spillesteder og -tider, de sidste praktiske aftaler er ved at falde på plads, og om tre uger kan Teatercentrum erklære den 43. udgave af Festival – teater for børn & unge for åben. Hele tre kommuner, Morsø, Skive og Thisted, deles i år om værtsskabet for festivalen. Således spreder festivalen sig over et større geografisk område end nogensinde tidligere i festivalens historie, og der er også lagt mange timers arbejde i at synliggøre festivalen – både lokalt og nationalt.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 7. marts 2013:
Teaterfolk fra bl.a. Japan, USA og Kina har meldt deres ankomst til Morsø, Skive og Thisted kommuner


Festival 2013 – teater for børn & unge har gennem mange år været det sted, hvor ikke bare danske teaterfolk men også mange fagfolk fra det internationale teatermiljø samles om deres interesse. Foreløbig har allerede over 100 personer fra over 30 lande tilmeldt sig som deltagere på festivalen i dagene 14.-21. april, hvor de udover et sandt festfyrværkeri af over 170 danske forestillinger også kan opleve inspirerende internationale gæstespil fra Belgien og Sverige.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 19. februar 2013:
Årets udfordring: Festivalbesøg i tre jyske kommuner


Når Festival 2013 – teater for børn & unge om præcis 53 dage starter i Morsø, Thisted og Skive kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunerne. Festivalen er faktisk en af de største af sin slags i hele verden, og derfor er alene det at skaffe plads til festivalens aktiviteter en enorm logistisk opgave. Arrangørerne er dog optimistiske og har allerede brugt måneder på den praktiske planlægning.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Feburar 2013:
Fotoudstilling: Fra 70’er gruppeteater til scenekunst

I marts og april kan besøgende på biblioteket opleve fotoudstillingen ”40 år og stadig ikke voksen” som optakt til den store teaterfestival for børn og unge, der besøger Morsø, Thisted og Skive kommuner i dagene 14. - 21. april. Udstillingen er en kulturhistorisk fotosafari gennem fire årtier, hvor de besøgende kan opleve, hvorledes dansk teater for børn og unge har udviklet sig fra at være noget, der lignede en græsrodsbevægelse i begyndelsen af 1970’erne, til et velsmurt, professionelt teatermaskineri, der inden for de sidste 10-15 år har slået igennem i det store udland.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Søndag d. 29. april 2012:
Tak for i år - en intens teateruge er slut


”Jeg tror, jeg lærer mere af at se teater end at gå en uge i skole” - Alfred, 8 år.

Den 42. udgave af Teatercentrums festival blev i år afviklet i Ringsted og Sorø kommuner. Det var en stor lokal kulturbegivenhed, men arrangørerne oplevede også, hvordan teaterinteresserede fra resten af landet strømmede til Midtsjælland for at sikre sig billetter - festivalens online billetbestillingssystem registrerede sågar bookinger fra Sverige, Norge og Tyskland. Arrangørerne tøver derfor ikke med at kalde Festival 2012 en stor succes.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Mandag d. 23. april 2012:
Underholdende amokløb ved søndagens billetfester


Efter søndagens to billetfester i begge værtsbyer er nu over 15.000 billetter allerede reserveret eller udleveret til det teaterhungrende publikum. Festivalarrangørerne er meget tilfredse med dette resultat og har nu frigivet resten af de i alt 30.000 billetter, som er trykt til det, som i mange år har været verdens største festival af sin art. Der skulle dermed være gode chancer for at alle, der har interesse for teater, kan få tilfredsstillet deres teatersult i løbet af festivalugen.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Fredag d. 20. april 2012:
Billetpanik ved teaterfestival afværget


Nyindført online-billetbestilling er en uventet stor succes. Festival 2012’s billetbestilling har kun været åben i to dage, og næsten 10.000 billetter er allerede blevet bestilt via festivalens online-service på festivalens hjemmeside. Arrangørerne er glade for den store forhåndsinteresse for arrangementet og oplyser, at der frigives flere billetter både søndag og mandag, når festivalen åbner officielt i Ringsted og Sorø. I alt er der over 30.000 billetter til de mange teateroplevelser i løbet af ugen og i weekenden 27.-29. april, hvor festivalen kulminerer. Hvad skal du se?

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 17. april 2012:
Over 30.000 gratis billetter til scenekunst i næste uge

Om fem dage åbner teaterfesten i Ringsted og Sorø kommuner. Over 30.000 gratis billetter er blevet trykt, og fra og med torsdag d. 19. april kan alle teaterinteresserede bestille dem online via festivalens hjemmeside. Festivalen er verdens største af sin art, og publikum inviteres til at opleve et forskelligartet program bestående af næsten 190 forskellige forestillinger, der tilsammen opføres næsten 600 gange. Festivalen henvender sig primært til børn og unge, men voksne kan også kigge med. God scenekunst for børn og unge kan nemlig lige så godt opleves af voksne. Hvad skal du se? Og hvem skal du have med?

Læs hele pressemeddelelsen her
Download Eventkalender

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 3. april 2012:
Årets teaterbegivenhed d. 22.-29. april i Ringsted og Sorø er svær at overse

Programmet for den største enkeltstående kulturbegivenhed i Ringsted og Sorø kommuner ligger nu klar på festivalens website. I ugen inden festivalen, som afvikles i dagene 22.-29. april, omdeles en trykt version af det farverige katalog i 25.000 eksemplarer til bl.a. skoler, institutioner og biblioteker i de to midtsjællandske kommuner. Programmet står bl.a. på scenekunst fra både ind- og udland og et spektakulært Festivalshow, hvor Chapper – kendt fra DR Ramasjang – er vært. Alle billetter til herlighederne er gratis og kan bookes online via festivalens website. Kom og vær med... i Sorø og Ringsted.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Torsdag d. 22. marts 2012:
Kæmpefestival mangler sengepladser i Ringsted og Sorø kommuner i april


’Hvor skal vi allesammen sove?’, sådan spørger nogle festivalarrangører sig selv i denne tid. I dagene 22.-29. april, hvor den store teaterfestival for børn & unge rammer Ringsted og Sorø kommuner, viser det sig nemlig nu, at det slet ikke er så nemt at finde logi til en overkommelig pris til de mange festivaldeltagere. Nogle kommende festivaldeltagere har allerede taget utraditionelle metoder i brug.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 20. marts 2012:
Oplev international scenekunst i Ringsted og Sorø kommuner i april


Stilsikkert og fantasifuldt animationsteater fra Polen, provokerende belgisk ungdomsteater og en schweizisk teaterlabyrint, hvorigennem publikum selv skal finde vej. Det er de internationale indslag på den store teaterfestival med scenekunst for børn & unge, som Ringsted og Sorø kommuner er værter for i dagene 22.-29. april. Udover de internationale gæstespil kan publikum desuden glæde sig til over 190 forskellige danske forestillinger fremført af 117 teatre. Dette enorme udbud af teater gør festivalen til verdens største af sin slags, hvortil også internationale teaterfolk fra bl.a. Iran, Kenya og Japan vil strømme. Alle billetter til teateroplevelserne er gratis og kan bookes online via festivalens hjemmeside fra d. 19. april.

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Tirsdag d. 28. februar 2012:
Kom og vær med... i Sorø og Ringsted


Når Festival 2012 – teater for børn & unge om præcis 53 dage starter i Ringsted og Sorø kommuner er der tale om et arrangement, som alene i kraft af sin størrelse vil sætte sig spor i kommunerne. En gruppe lokale unge har allerede taget festivalen til sig og lavet en reklame-video i samarbejde med musikskolen i Ringsted. Og netop dette at inddrage de unge direkte i festivalen er en ny, langsigtet strategi fra arrangørernes side, som kun kan bifalde de unges egen opfordring, der gentages igen og igen i reklame-videoen for festivalen: ”Kom og vær med”!

Læs hele pressemeddelelsen her

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Februar / marts 2012:
Fotoudstilling om teaterfestival på bibliotekerne


I marts og april kan besøgende på Ringsted og Sorø biblioteker opleve fotoudstillingen ”40 år og stadig ikke voksen” som optakt til den store teaterfestival for børn og unge, der afvikles i Ringsted og Sorø kommuner fra d. 22.-29. april. Udstillingen er en kulturhistorisk fotosafari gennem fire årtier, hvor de besøgende kan opleve, hvorledes dansk teater for børn og unge har udviklet sig fra at være noget, der lignede en græsrodsbevægelse i begyndelsen af 1970’erne, til et super-professionelt teatermaskineri, der inden for de sidste 10-15 år har slået igennem i det store udland.

Læs hele pressemeddelelsen her (Ringsted-version)
Læs hele pressemeddelelsen her (Sorø-version)

::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::

Pressekontakt

Kontakt festivalens PR-medarbejder Søren Kristoffer Kløft på 40 75 69 02 eller på sk@teatercentrum.dk.