Farvergade 10, 5. sal
1463 København K
Danmark
Tlf 35 30 44 00
Fax 35 30 44 01
Tilbage til forsiden

Vil du være med til at skabe noget stort?!

Frivillige hjælpere søges til afviklingen af festivalen
Sønderborg er i 2017 vært for den årlige Aprilfestival - teater for små og store. Det er verdens største, turnerende festival af teater for børn og unge og en af de største, danske tilbagevendende kulturmanifestationer. Næsten 130 børne- og ungdomsteatre vil deltage med tæt på 200 forskellige forestillinger og ca. 800 opførelser. Der er gratis adgang for både store og små til alle forestillinger.

Vi vil få brug for mange frivillige hjælpere til at løse opgaven sammen med professionelle teaterfolk. Der bliver opgaver med udsmykning, vejvisning, hjælp til teatrene med at bære udstyr ind og ud, café-opbygning, servering, oprydning samt anden praktisk assistance. Med andre ord kan du være med til at give teatrene og de besøgende en uforglemmelig festival – og selv blive del af dette store arrangement, hvor du får mulighed for at opleve en teaterfestival ’indefra’, se forestillinger og deltage i fester og events.

Vagterne vil være på minimum 4 timer med mulighed for at hjælpe til i dagene op til og under hele festivalugen. Vi har især brug for mange hjælpere i weekenden fra den 28.-30. april. Du bestemmer selv hvor mange vagter, du ønsker at tage. Så har du teknisk snilde, er god til at guide, lave kaffe, have overblik, slæbe tungt udstyr eller andet, så kan vi helt sikkert bruge din hjælp.

Tilmeldingsskemaet finder du i højre spalte.

// TILBAGE TIL FORSIDEN //

Meld dig som frivillig

Tilmeldingsskema/ online link til tilmelding vil kunne hentes her fra Januar 2017.

Ved spørgsmål eller ønske om yderligere information inden, kontakt da kulturfrivillig@sonderborg.dk

Frivilligteams og arbejdshold

Læs mere om de frivillige teams og arbejdsopgaver her.

OBS - Opgavebeskrivelsen er fra Aprilfestival 2016 på Frederiksberg og er kun vejledende.
En opgavebeskrivelse for Aprilfestival 2017 i Sønderborg kan downloades i februar/marts 2017.